Alkoholbehandling for ansatte

Alkoholbehandling for medarbejdere

Det anslås, at ca. 12 % af den danske arbejdsstyrke har et alkoholproblem. Alkoholmisbrug forekommer i alle sociale lag, men de seneste undersøgelser viser, at det alkoholmisbruget er størst hos de højt uddannede. 

Alkoholpolitik på arbejdspladsen

Næsten 9 ud af 10 danske arbejdspladser har en alkoholpolitik, der indeholder klare regler for alkoholindtag på arbejdspladsen. 

Alkoholproblemer er ofte tabu

Det er ofte vanskeligt at påtale en medarbejders alkoholmisbrug, og mange viger tilbage for denne svære samtale. Mange er i tvivl om hvorvidt de har retten til at blande sig i andres liv, og mange føler sig forlegne ved at bringe emnet på bane. Men det er vigtigt at huske på, at det værste man kan gøre for en alkoholiker, er ikke at gøre noget. 

Kollegaer dækker ofte over alkoholmisbruget

Mange medarbejdere føler sig som ”stikkere” såfremt de påtaler en kollegas alkoholmisbrug. Dette er forståeligt, men ikke hensigtsmæssigt, for dækker man over en misbruger, giver man personen mulighed for fortsat drikkeri. 

Derfor er det et afgørende element i en virksomheds alkoholpolitik, at man på arbejdspladsen beslutter, at det både for ledere og medarbejdere er acceptabelt og fornuftigt, at påtale alkoholproblemer såfremt man bliver bekendt med at en medarbejder drikker mere end godt er. 

Alkoholmisbrug koster danske arbejdspladser dyrt

Det anslås, at ca. 5 % af alt sygefravær på danske arbejdspladser skyldes alkoholmisbrug. 

Samtidig viser beregninger, at en medarbejder med et alkoholmisbrug yder ca. 75 % af arbejdsindsatsen sammenlignet med medarbejdere uden alkoholproblemer. 

Alkoholbehandling – en god investering

Det er ofte en meget bekostelig affære at afskedige en medarbejder og ansætte en ny. Disse omkostninger er selvfølgelig afhængige af medarbejderens jobfunktion., men en tommelfinger regel siger, at det koster ca. et halvt års løn at udskifte en medarbejder. 

Alle beregninger viser da også, at det er langt mere økonomisk for en arbejdsplads at investere i alkoholbehandling frem for at afskedige medarbejdere  med misbrugsproblemer. 

Finansiering af alkoholbehandling

Omkring 1 million danskere er dækket af en sundhedsforsikring, og mange af disse omfatter også finansiering af alkoholbehandling. 

Såfremt arbejdspladsen betaler, er denne udgift fradragsberettiget. 

Endelig er der virksomheder, der som en del af deres alkoholpolitik, delvist finansierer alkoholbehandling eller yder medarbejderen lån til dette mod tilbagebetaling. 

Du kan få gratis rådgivning på den anonyme landsdækkende alkoholrådgivning:

ABC Anonym Alkoholrådgivning tlf. 7026 1224

Eller se siderne http://mollen.dk