Kære X
Tak for din mail.
Du spørger om 2 ting:
Hvad sker der lige med ham; Svaret er enkelt han er alkoholiker, det er en sygdom som udvikler sig. Kort sagt så bliver det værre og værre.
Når du siger at han har været i behandling og du så nævner Antabus, så tror jeg der er noget du har misforstået. Antabus er ikke en behandling. Angst, Søvnløshed og depression er almindelige følgesygdomme til alkoholisme. Disse sygdomme kan ikke behandles med medicin når det er relateret til alkohol, jeg kan desværre kun love dig, at det bliver bare værre. Sovemedicin og angstmedicinen er sikkert tilhørende Benzodiasepin gruppen, disse er mere vanedannende end ren heroin. Disse piller forstærker også virkningen af alkohol eller bliver en erstatning for alkohol.
2. Du spørger om jeg har erfaring med en mand som forlader mig, nej det har jeg ikke. Det er ikke i orden, at du finder dig i, at
han går og kommer efter behag. Det du viser og lærer dine børn er:
At det er ok, at en mand drikker.
At det er ok, at en mand gør hvad han vil uden tanke på sine børn eller andre mennesker.
Det er bare noget man finder sig i som mor og i værste fald er det sådan en familie dine børn vil starte når de bliver store, og
det er jeg sikker på at du ikke ønsker for dem, og hvis du ikke ønsker det for dine børn vil jeg stille et spørgsmål til dig,
hvorfor er det så godt nok til dig?
Din mand og dig er jo Rollemodeller.