Alkohol er lige så giftigt som rottegift

Sundhedsstyrelsen har hvert år siden 1990 sat vores alkoholkultur og -vaner på dagsordenen ved at gennemføre alkoholkampagner i uge 40. Det sker også i år. Men er det virkelig noget, der er brug for og er alkohol nu også så farligt?

Alkohol er et fantastisk nydelsesmiddel, et rusmiddel og en vidunderlig ledsager til skønne og veltillavede måltider. Det er svært at forestille sig en fest uden smukke vinglas på bordet, et nytår uden en perlende champagne og sommerens første måltid på terrassen uden et lifligt glas rosé. Og det er jo skønt, ikke sandt? De fleste mennesker har da også fornøjelse af et moderat vin- og ølindtag. Men for en meget stor gruppe bliver ungdommens løsslupne holdning til alkohol afløst af et gradvist større forbrug, hvor den frie vilje til sidst bliver deponeret på bunden af flasken. Selv om vi ved, at alkohol kan indebære en alvorlig risiko, så hæger vi tilsyneladende om en alkoholkultur, der skaber alt for mange ofre, både direkte og indirekte, og bundlinien er udover de menneskelige omkostninger astronomiske udgifter til sundhedssektoren.

Hvor mange alkoholikere er der tale om?

I Danmark har vi et af de største alkoholforbrug i verden. Hver dansker over 14 år drikker i gennemsnit ca. 12 liter ren alkohol om året. Det svarer til 2,8 genstande om dagen. Gennemsnitstallet dækker dog over en anden virkelighed. En storforbrugende gruppe på omkring 400.000 danskere drikker 50 % af det samlede forbrug, hvilket vil sige at disse mennesker drikker 14 genstande dagligt pr. person. De resterende danskere over 14 år drikker den anden halvdel eller 1,5 genstande pr. dag.

Hvad gør alkohol ved kroppen?

Når man taler om alkohols skadelige virkninger, tales der om primære og sekundære skadelige virkninger. I begge tilfælde kan hospitalsindlæggelse blive resultatet. Ved de primære skadelige virkninger forstås de ulykker og utilsigtede hændelser, der sker som følge af beruselse, f.eks. at man falder og slår sig i en ordentlig ’koger’ eller kører galt i bilen. De sekundære skadelige virkninger er alle de medicinske skader krop, organer og nervebaner får ved langvarigt, overdrevent alkoholmisbrug.

Listen over alvorlige skader er lang, men der kan nævnes degeneration af lillehjernen, alvorlig vitaminman- gel, øget cancerrisiko i mundhule, strubehoved og spiserør, betændelse i bugspytkirtlen, leversvigt, ødelæggelse af hjertemusklen, nedsat testosteron (impotens), muskeldegeneration, afkalkning af knoglerne og alvorlige psykiske lidelser.

Hvorfor er alkohol så giftigt?

At alkohol medfører omfattende helbredsmæssige skader er et indiskutabelt faktum. Det er derimod ikke præcist afklaret, hvorfor alkohol er et af de mest sundhedsskadelige rusmidler, vi kender til og bruger. En mulig forklaring kan være, at alkohol er et organisk opløsningsmiddel, som indtages i gramstørrelser. For andre rusmidlers vedkommende som hash og morfin skal der kun få milligram til for at blive ruspåvirket. Nogle undersøgelser har vist, at alle kroppens cellemembraner ændres i deres opbygning efter længere tids alkoholpåvirkning.

Det betyder, at transporten af næringsstoffer påvirkes negativt. Andre undersøgelser har lagt vægt på den giftige virkning af en række nedbrydningsprodukter, specielt acetaldehyd. Når vi indtager alkohol er der flere af hinanden uafhængige enzymsystemer, der metaboliserer eller nedbryder alkohol. Ved processen omdannes alkohol til acetaldehyd og derfra videre til acetat, der afgives til blodet. Acetaten optages i kroppens forskellige celler, hvor det enten forbrændes til kuldioxid og vand eller bliver omdannet og deponeret til fedt.

Man kan dø af for meget alkohol på en gang

Alkohol nedbrydes med samme mængde pr. tidsenhed. Der metaboliseres ca. 115 mg pr. time pr. kilo legemsvægt, hvilket svarer til 8 g ren alkohol pr. time for en person på 70 kg. Da en genstand indeholder 12 g alkohol, vil et menneske altså normalt forbrænde en genstand på halvanden time. Med stigende alkoholdoser, ud over det man kan forbrænde, bliver man i stigende grad bevidsthedssvækket.

Man kan blive bevidstløs og respirationscentret kan blive lammet. Intervallet fra bevidstløshed til død er meget lille. Er et mennesker så beruset, at man ikke kan vække ham eller hende, er det meget vigtigt at fragte personen på hospitalet, da tilstanden er livstruende.

En lille smule er godt for nogle få – for alle andre er det skadeligt

Et stort alkoholmisbrug er forbundet med en øget risiko for at få en blodprop i hjertet. Mange undersøgelser påviser ganske vist en gavnlig effekt af en til to genstande om dagen, især hvis der er tale om rødvin, alt efter om man er en mand eller en kvinde. Det gælder dog kun for midaldrende.

For alle andre vil et indtag af flere genstande end det antal Sundhedsstyrelsen anbefaler man holder sig under, øge blodtrykket og øge risikoen for hjerteflimmer og for hjerneblødning og kan være den direkte årsag til alkoholisk kardiomyopati, en sygdom hvor hjertemusklen bliver betændt.

Alkohol og rottegift er lige godt eller lige farligt

Pointen bliver tydeligere, hvis man sammenligner alkohol med rottegift, som alle er klar over er en farlig gift for såvel dyr som mennesker. Når giften warfarin doseres korrekt, så dør rotterne af den. Og det er jo det, der er meningen. Men stoffet findes også i Marevan, en blodfortyndende medicin, som bruges til at forebygge blodpropper hos særligt udsatte. I små mængder har warfarin en gavnlig effekt. I store mængder er det dødeligt. Ligesom alkohol.

Skrevet af: Charlotte Søllner Hernø, Chefredaktør på RASK Magasinet
Kopi fra dr.dk

Tilbage