Kræft kan opstå, hvis en celle et sted i kroppen begynder at dele sig uden kontrol.
Alkohol danner kræftfremkaldende nedbrydningsprodukter.
Når leveren nedbryder alkohol, dannes en række nedbrydningsprodukter – bl.a. acetaldehyd – som er kræftfremkaldende.
Acetaldehyd påvirker DNA-dannelse og DNA-reparation.
Alkohol forstærker virkningen af andre kræftfremkaldende stoffer, såsom tobak.
Risikoen for at få kræft øges, hvis man er udsat for andre risikofaktorer samtidig med, at man drikker alkohol.
Især er kombinationen af rygning og alkohol farlig, fordi alkohol sandsynligvis forstærker den kræftfremkaldende virkning af tobak.
Hvis man både ryger og drikker, øger man den relative risiko for kræft i mundhule, svælg, spiserør og strubehoved mellem 10 og 100 gange i forhold til personer, der hverken ryger eller drikker.
Faktisk skal man gange kræftrisikoen for tobak med kræftrisikoen for alkohol med hinanden - ikke blot lægge den sammen - for at udregne den samlede kræftrisiko for en person, der både ryger og drikker meget.
Alkohol påvirker kvindelige kønshormoner
Alkohol påvirker nogle af de kvindelige kønshormoner, så niveauet stiger, og dette er forbundet med en øget risiko for brystkræft.
Alkohol ændrer omsætningen af folat i kroppen.
Indtagelse af alkohol har en negativ indflydelse på kroppens evne til at optage og omsætte folat. Folat er vigtig for en optimal funktion af DNA og herigennem kontrol af de gener, der har betydning for udvikling af kræft.
Alkohol er årsag til mange former for kræft.
Alkohol forårsager typisk kræft i de organer, der kommer i direkte kontakt med alkoholen – det vil sige fra mund til endetarm.