Jo mere personen drikker – jo stærkere bliver monsteret. Monstret påvirker både den, der drikker og resten af familien. Ligesom den voksne har brug for hjælp, har barnet/den unge også brug for at tale med nogen.
Alle børn har en slags antenner, som registrerer, hvordan de voksne har det. Børn kan fornemme meget mere end de voksne tror. Når børn ikke får hjælp til at forstå det, de fornemmer og føler, vil de selv finde på en måde at forstå det på. Børn søger mening! Det bliver ofte en forståelse som er fuld af tvivl, skam, skyld, angst og ensomhed. Derfor er det vigtigt at tale med børn om det, de fornemmer.
kopi fra www.psykiatrifonden.dk