Hejsa..
Jeg har levet sammen med en alkoholiker i 20 år.. i den periode har han 4 gange valgt at gå fra mig.. har altid vidst det var fordi han ville have fred til at drikke, hvilket han senere har fortalt..
Han har dog altid kommet med den undskyldning at han ikke elsker mig mere. Han er altid vendt tilbage.
Jeg står nu i den sørgelige situation at han endnu en gang har forladt mig.
Denne gang er jeg bare helt forvirret..
Han startede nemlig i behandling for et halvt år siden og har været på antabus siden.
Og mener nu at han ikke kan mærke at han elsker mig igen..
Nu troede jeg lige vi skulle til at have det godt sammen og så vælger han mig fra.
Han har næsten heller ingen kontakt med vores børn længere.
Han startede på angst medicin og sovepiller for 7 mdr. siden.
Er det noget du har noget erfaring med ? Hvad sker der lige med ham ?
X
Kære X
Tak for din mail.
Du spørger om 2 ting:
Hvad sker der lige med ham; Svaret er enkelt han er alkoholiker, det er en sygdom som udvikler sig. Kort sagt så bliver det værre og værre.
Når du siger at han har været i behandling og du så nævner Antabus, så tror jeg der er noget du har misforstået. Antabus er ikke en behandling. Angst, Søvnløshed og depression er almindelige følgesygdomme til alkoholisme. Disse sygdomme kan ikke behandles med medicin når det er relateret til alkohol, jeg kan desværre kun love dig, at det bliver bare værre. Sovemedicin og angstmedicinen er sikkert tilhørende Benzodiasepin gruppen, disse er mere vanedannende end ren heroin. Disse piller forstærker også virkningen af alkohol eller bliver en erstatning for alkohol.
2. Du spørger om jeg har erfaring med en mand som forlader mig, nej det har jeg ikke. Det er ikke i orden, at du finder dig i, at
han går og kommer efter behag. Det du viser og lærer dine børn er:
At det er ok, at en mand drikker.
At det er ok, at en mand gør hvad han vil uden tanke på sine børn eller andre mennesker.
Det er bare noget man finder sig i som mor og i værste fald er det sådan en familie dine børn vil starte når de bliver store, og
det er jeg sikker på at du ikke ønsker for dem, og hvis du ikke ønsker det for dine børn vil jeg stille et spørgsmål til dig,
hvorfor er det så godt nok til dig?
Din mand og dig er jo Rollemodeller.
Løsningen:
Du lider under sygdommen Medmisbruger, du er med i misbruget på side linjen. Det skal du have noget hjælp for.
Har dine børn fået ekstra undervisning i skolen, psykolog hjælp el.lign. så er det sikkert en følge af din mands drikkeri. Så skal de også have hjælp.
Din mand. Han trænger til professionel hjælp og det er ikke antabus eller en snak med en socialrådgiver på kommunen som udleverer antabus og nogle piller hos lægen, jeg mener. Han har behov for døgnbehandling.
Mit råd er at du ringer og taler med Kim, han er rigtig god til at hjælpe pårørende til at få deres alkoholiker i behandling. Det ville være rigtig godt for dig at få en snak med ham om hvordan vi på bedste måde kan hjælpe jeres familie til at få et godt og positivt liv. Kim´s direkte nr. er 6022 4618. Håber at høre fra dig.
Kærlig hilsen
Birthe
Svar fra X:
Tusinde tak for dit svar. Og du rammer virkelig plet. Både ang børnene, min ex og mig. Jeg ved at jeg er medmisbruger. Og tror det er det der gør det så svært at slippe ham. Jeg er rigtig glad for jeg kan ringe til Erik. Og ja min ex har erstattet alkoholen med piller. Så er han fri for at forholde sig til noget. X
Det eneste du ikke må gøre, er ikke at gøre noget
Behandling og Misbrugscenter Møllen
Kan med mere end 25 års erfaring hjælpe dig med alkoholbehandling, kokainbehandling, hashbehandling og medicinbehandling tilrettelagt efter den enkeltes behov.
Hvis du ønsker det, kan du lade dig indskrive helt anonymt.
Kontaktoplysninger
Oveblik over vigtige sider