På Behandlingscenter Møllen er der rum til dig. Hvis du har brug for det, kan du lade dig indskrive i anonym alkoholbehandling. Vi værner nidkært og strengt over denne ret, og sikrer os at INGEN, udover dem som du selv ønsker, kan få oplysninger af nogen art.
Vi ønsker, at Møllen skal være et sted, hvor du kan komme, være i situationen og finde ro, styrke og hjælp til at komme godt igennem behandlingen.
Du må gerne føle dig hjemme
Vi har til huse i dejlige lokaliteter, oprindeligt en vandmølle som er genopført i en ny form, og specielt indrettet til at huse 12 beboere. Du får dit eget værelse og vi respekterer privatliv, men vægter også det hyggelige samvær og ophold i naturen.
Derfor kan vi tilbyde klienterne hyggelige, komfortable og venlige omgivelser med hjemlige stuer og tilhørende undervisnings faciliteter, stor parklignende have med å-gennemløb, egen fiske sø, bålplads og en fantastisk smuk og rekreerende natur lige udenfor døren.