Sæt proppen i og lad dit lys brænde længere
Det er budskabet i Sundhedsstyrelsens årlige alkoholkampagne, som i uge 40 og 41 sætter fokus på de sundhedsmæssige og sociale konsekvenser af et for højt alkoholforbrug.Torsdag den 11. oktober 2012 er udpeget til årets ”Sæt proppen i”-dag, hvor alle danskere opfordres til at sætte proppen i flasken og takke nej til alkohol for en dag. Dagen er en mulighed for at stoppe op og overveje, om ens alkoholforbrug ligger inden for de anbefalede grænser, eller om det kan sættes ned til et niveau, der er bedre for helbredet. Her anbefaler Sundhedsstyrelsens højest syv ugentlige genstande for kvinder og 14 ugentlige genstande for mænd, hvis man vil have en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol.
På hjemmesiden Sæt proppen i.dk kan man finde en lang række gode råd til, hvordan man kan sænke sit alkoholforbrug. Her beskrives også nogle af de mange sygdomme og helbredsrisici, der kan være konsekvensen af et for højt alkoholforbrug, lige fra nedsat potens og sukkersyge til leverskader, hjerneskader og flere former for kræft.
Alkoholproblemer i børnefamilier overses
Alkoholmisbrug får alt for let lov at udvikle sig i børnefamilier. Problemerne bagatelliseres af sagsbehandlere, som hverken har viden eller muligheder for at gøre noget ved dem.
”Så længe mor ikke sejler rundt og ikke kan forholde sig til noget som helst og ikke render fuld rundt oppe i barnets institution, så er jeg ikke alvorligt bekymret.”
Sådan lyder vurderingen fra en kommunal sagsbehandler i sagen om en mor til tre, der er mødt fuld op for at hente sit yngste barn i fritidshjem. Sagen indgår i en rapport fra Center for Alternativ Samfundsanalyse, CASA, som har analyseret en række kommuners behandling af alkoholsager i børnefamilier.
Og der skal meget til, før kommuner griber ind over for alkoholproblemer i børnefamilier, konkluderer forskerne.
Alle de medvirkende kommuner har ellers særlig fokus på alkohol og børnefamilier, og de har foretaget foranstaltninger, der skal forbedre indsatsen mod alkoholproblemer.
Analysen, der trods færdiggørelse i juli hidtil ikke har været offentligt omtalt, viser ikke desto mindre, at forældres alkoholproblemer i vid udstrækning bagatelliseres af kommunernes sagsbehandlere, når skole- og institutionspersonale underretter dem om en bekymring over alkoholproblemer i en børnefamilie.
Samtidig undlader institutionspersonale også at underrette forvaltningerne, hvis de ikke oplever, at forældrene ligefrem dukker fulde op i institutionerne. Endog når børn i familier med alkoholproblemer selv henvender sig, varer det længe, inden kommunerne reagerer på det, fortæller Marianne Højland, sociolog og konsulent i CASA.
”Det kommer bag på mig, hvor tydelige signaler, børn kan sende om alkoholproblemer, uden at forvaltningerne griber ind for at afdække problemerne og hjælpe de børn. Det giver et billede af, at der er rigtig mange og alvorlige alkoholproblemstillinger, som får lov til at fortsætte i børnefamilier, uden der bliver reageret,” siger hun.
Hun er samtidig overrasket over, hvor meget sagsbehandlerne er overladt til personlige normer omkring alkoholmisbrug. Analysen er udarbejdet på baggrund af 14 børnesager fra fem kommuner samt otte interview med sagsbehandlere og i alt 17 interview med alkoholbehandlere, ledere i børnefamilieafdelinger, pædagoger, lærere og børnefamiliesagkyndige.
Kun en enkelt kommune har formuleret en fælles faglig tilgang til forældres alkoholproblemer, som børnepersonale og sagsbehandlere kan støtte sig til i deres arbejde
Det er et problem, at kommunerne mangler en klar og ensartet forståelse af, hvad et alkoholproblem er, og hvilke belastninger det giver børn, siger Kit Broholm, specialkonsulent i Sundhedsstyrelsen.
”Sagsbehandlerne skal vide, hvilke signaler de skal reagere på. Det er et problem, de meget ofte vil støde på, og som bliver en barriere for at løse familiens sociale problemer,” siger Kit Broholm.
Ole Pass, formand for Foreningen af Socialchefer, møder rapporten med en vis skepsis. For børn af misbrugere er et af de højest prioriterede indsatsområder i opkvalificeringen af kommunernes personale, siger han.
Han vil omvendt ikke afvise, at kommunerne skal skærpe opmærksomheden yderligere.
”Selvom kommunerne har oprustet på det punkt, er der åbenbart stadig et stykke vej, inden vi bliver gode nok,” siger han.
”Samtidig er det blevet gjort til en frivillig sag, om man vil gøre noget ved sit alkoholproblem. Og det kan godt være, det er det, man skal rykke ved,” siger Ole Pass.
Kilde: kristeligt-dagblad.dk
