Professionel hjælp til kokainafvænning og kokain misbrug
Få en skræddersyet og effektiv behandling af kokainmisbrug. Vi er eksperter indenfor misbrug, afvænning, afrusning og abstinensbehandling.
Har du selv – eller er du pårørende til en med problemer, med kokain, og skaber det negative konsekvenser, er Behandlingscenter Møllen altid klar til hjælpe.
Kokain koster mange liv hvert år og er et meget farligt vanedannende og afhængighedsskabende stof, som kan være umuligt at komme ud af på egen hånd.
Vi tilbyder professionel og anonym hjælp i form af døgnbehandling til dig som kæmper med et kokainmisbrug eller kokainafhængighed.
Ring eller skriv helt anonymt døgnet rundt
Vi har mere end 25 års erfaring med behandling af misbrug og afhængighed og tilbyder altid en helt gratis og anonym forsamtale, hvor vi sammen finder ud af hvilken behandling der vil være den bedste for dig.
Gennem vores behandlingsforløb bliver du mødt af professionelle misbrugsbehandlere og terapeuter som alle selv har prøvet misbrug og afhængighed på egen krop.
På Møllen vil du gennem personlige opgaver, gruppeterapi, personlig terapi, undervisning og kognitiv adfærdsterapi få hjælp til at komme ud af kokainmisbruget og samtidig få en stor værktøjskasse med redskaber og løsninger til at forblive clean uden kokain.
Gruppeterapi er en evidensbaseret form for psykoterapi, som er meget effektfuldt. Her deltager du, sammen med andre, hvor refleksion, indsigt i misbruget og de negative konsekvenser, er en del af løsningen, og hjælpen i gruppen til trods for ulig baggrund og forskellighed. Gruppesamtaler og terapi er en effektiv løsningsmodel for, personlig udvikling, større selvindsigt, positiv forandring og forståelse for forandring.
I din kokainbehandling vil du modtage personlig terapi skræddersyet nøjagtigt til dig og dine behov. Vores professionelle uddannede psykoterapeuter vil hjælpe dig gennem terapisamtaler, som afhjælper angst, stress, sorg, depression, traumer og andre mentale udfordringer.
Sideløbende med terapien bliver du tilbudt samtaler, som blandt andet skal understøtte din personlige udvikling og skabe det bedste resultat og udbytte i din behandling.
Der vil igennem din kokainbehandling være undervisning og foredrag, som vil hjælpe dig til varig forandring og en ny måde at håndtere vanskelige situationer på. Du vil få en større forståelse for det at have et kokain misbrug eller kokainafhængighed, hvilket vil hjælpe til forebyggelse af tilbagefald.
I din behandling af kokainmisbrug vil du få personlige opgaver, som vil hjælpe dig på vej i din personlige udvikling. Opgaverne skaber handling, selvreflektion og selverkendelse, som i målsætningen vil give dig endnu flere værktøjer til din personlige udvikling.
Alle klienter i vores misbrugsbehandling bliver tilbudt familie og pårørende samtaler. En meget vigtig del af behandlingen, hvor man som familie og pårørende får talt om de ting der fylder, og den vej får skabt muligheden for forandring sammen.
Alle familiesamtaler er forestået af en af vores professionelle misbrugsbehandlere og terapeuter.
Familie og pårørende behandling er en vigtig del af kokainbehandlingen. Formålet med denne familiebehandling er at give de pårørende en bedre forståelse af sygdommen misbrug og afhængighed, men også få en bedre forståelse for, hvordan hele familien er påvirket af kokainmisbruget.
Når du er færdig med din behandling på Behandlingscenter Møllen vil vi gerne støtte dig i din beslutning om at forblive clean igennem vores efterbehandling. Det betyder du får støtte og sparring det første år, en dag månedligt. Dette forløb skal hjælpe og forhindre tilbagefald og hjælpe dig på vej i din personlige udvikling.
1. Forsamtale:
Her kan vi sammen i en helt uforpligtende og gratis samtale få en snak om dig og dine behov og finde frem til den helt rigtige behandling og hjælp for dig.
2. Primær døgnbehandling
Primær døgnbehandling varer ca. 5 uger hvor man opholder sig på Møllen i naturskønne og rolige omgivelser
3. Familiesamtale
Til denne samtaler hjælper vi familien til at slå en streg i sandet og få talt ud om de problemer der er og har været.
4. Familiebehandling
Her hjælper vi de pårørende gennem foredrag og undervisning til at få en forståelse af misbrug og afhængighed, samt hvordan man støtter sig selv og misbrugeren bedst mulig.
5. Efterbehandling
Alle klienter på bliver tilbudt efterbehandling hvor man får støtte og hjælp til det nye liv i hele 12 måneder.
Et forbrug eller misbrug af kokain vil skabe mange negative konsekvenser i dagligdagen og selv et mindre weekendforbrug kan hurtig skabe en afhængighed af kokain.
Man har et behandlingskrævende problem når man ikke selv formår at stoppe med at tage kokain. Her er 6 tegn på et behandlingskrævende misbrug af kokain:
1. Du oplever en stor trang og lyst til at tage kokain. Dette kan for nogle være ved festlige lejligheder og i weekender og for andre dagligt.
2. Du har svært ved at styre kokainforbrug og overholde dine aftaler når du først er gået i gang med at tage kokain.
3. Du oplever negative bivirkninger efter indtag af kokain. Disse vil ofte være psykiske i form af f.eks. depression, tristhed, træthed, humørsvinger, angst, paranoia og andre ubehagelige symptomer. Det kan også være fysisk i form af manglende appetit, løbende næse, ødelagt næse, vægttab og andet.
4. Indtaget af kokain stiger gradvist. Du oplever at du gennem tiden øger dit forbrug af kokain og der skal mere og mere til for at, du føler dig påvirket og tilpas.
5. Kokain får en dominerende rolle i dit liv og du prioritere ofte dine gøremål efter muligheden for at tage kokain.
6. Selv om du ved at dit kokainforbrug påvirker dig negativt bliver du ved med at bruge det ved forskellige begivenheder.
Kokain er ekstremt farlig og kan til en hver tid give store mentale og fysiske konsekvenser og i værste fald føre til dødsfald.
De hyppigste kokain bivirkninger er:
• Søvnforstyrrelser og søvnløshed
• Løbende næse, næseblod og eksem omkring næsen
• Tilstoppet næse
• Nedsat appetit
• Ligegyldighed
• Depression
• Angst og paranoia
• Vrangforestillinger
• Mistro til andre
• Manglende sexlyst og impotens
• Opfarenhed, kort lunte og for nogen voldelig adfærd
• Hurtig tale
• Irritation
Det eneste du ikke må gøre, er ikke at gøre noget
Behandling og Misbrugscenter Møllen
Kan med mere end 25 års erfaring hjælpe dig med alkoholbehandling, kokainbehandling, hashbehandling og medicinbehandling tilrettelagt efter den enkeltes behov.
Hvis du ønsker det, kan du lade dig indskrive helt anonymt.
Kontaktoplysninger
Oveblik over vigtige sider