Vi bryder den nedadgående kurve gennem behandling efter Minnesotamodellen

Ring Anonymt
Døgntelefon

ABC – MØLLEN
Dag / Aften behandling

På Behandlingscenter Møllen tager vi højde for dit liv, din situation og finder den rette behandlingsform for dig. Den snak tager vi gratis og uforpligtigende med dig.

Et alkoholbehandlingsforløb (6-8 uger) bliver nøje tilpasset til dig. Alkoholbehandling på Behandlingscenter Møllen kan foregå som dag/aften behandling, hvor man 3 dage ugentligt (man, ons, fre) fra 17-20 møder op i vores familiehus i Vejle. Det er ofte den løsning man vælger, så kan man passe sit arbejde helt eller delvist ved siden af sin behandling.

Dag/aften alkoholbehandling på ABC-Møllen i Vejle omfatter en seriøs målrettet alkoholbehandling. Behandlerne er selv ædru alkoholikere, så de kender alt til problematikkerne omkring alkoholisme og misbrug.

Selve alkoholbehandlingen består blandt andet af gruppesamtaler, individuelle samtaler, undervisning og skriftlige opgaver og øvelser. Introduktion til hjemmeopgaver.

Her får du lov til at arbejde med personlige problemstillinger fra din hverdag, for eksempel at begå sig i livet og håndtere situationer hvor alkohol serveres og selvfølgelig hvordan du kan lære at håndtere problemer og problemstillinger på anden vis end at drikke dem væk.

Man får mødt andre mennesker med lignende alkoholproblematikker og dermed finder du ud af, at der findes en løsning på tingene og vigtigt af alt, du er ikke alene om at have disse problematikker.

PÅ ABC-Møllen får du en enkel, men meget effektiv mulighed for igen at få styr på tilværelsen. Behandlingen foregår 3 gange ugentligt om aftenen i 6-8 uger.

På ABC-Møllen bliver du mødt med respekt for den person du er, i en menneskelig atmosfære.

Behandlingsforløbet baserer sig på principperne i Minnesota-modellen. Med dit eget, helt personlige potentiale angribes selve sygdommen – ikke dig som person! I behandlingen genfinder du dine psykiske, fysiske og helt personlige ressourcer, som fremover og sammen med den viden du modtager i behandlingen, kan motivere og hjælpe dig til at leve det liv du gerne vil – nemlig et godt ædru liv.

Behandlingen leder hen mod indsigt i din alkoholafhængighed. En dybere selvopfattelse og forståelse af, at din tilstand IKKE er unik – du er IKKE alene om at have disse problematikker.