Hash er i dag meget nemt tilgængeligt i hele landet og forbruget har været jævnt stigende siden 1960’erne. Hashrygning ses i alle sociale lag og ifølge Sundhedsstyrelsen har 44 procent af de 16-44 årige prøvet at ryge hash.
Ofte vil et misbrug af hash udvikle sig i de unge år, hvor det ofte starter på et forsøgsplan blandt de unge. Dette kan desværre for nogle hurtigt ende med et overforbrug eller et decideret hash misbrug.
Hash er en af de mest almindelige cannabisprodukter sammen med skunk, pot, marihuana og de kommer alle fra hampeplanten. Det psykoaktive og afhængighedsskabende stof i cannabis er THC (tetrahydrocannabinol). Det er det stof, der skaber de fleste virkninger fra hashen.
Det kan være svært for mange at vurdere hvornår et hashforbrug er et decideret hashmisbrug eller hashafhængighed. Det handler faktisk ikke så meget om hvor meget man ryger, men nærmere om de negative konsekvenser der følger med.
Hvis man har et hashmisbrug, vil man ofte opleve, at man ikke er i stand til at leve det samme liv som man tidligere har gjort uden hash. Typisk er det svært at opretholde de interesser man før havde, og man kan føle sig meget energiforladt og have svært ved at tage initiativ og få overskud.
Ring eller skriv helt anonymt døgnet rundt
Hvis man har et overforbrug eller misbrug af hash vil man typisk opleve nogle af disse tegn og symptomer:
Myten om at hash ikke er farligt, er langt fra sand. Man kan sagtens blive afhængig af hash og det kan have alvorlige konsekvenser med sig, både fysisk og psykisk.
At have et hashmisbrug eller afhængighed kan være lige så skadeligt som et alkoholmisbrug, kokainmisbrug eller medicinmisbrug.
Nogle oplever også at få en hashpsykose som er en psykisk tilstand, hvor man ikke er i stand til at skelne mellem fantasi og virkelighed.
De mest almindelige symptomer ved en hashpsykose er, at man bliver bange for sine omgivelser, tror at man bliver forfulgt eller overvåget, man kan høre eller se ting som ikke sker i virkeligheden.
Hvis man først har udviklet et misbrug eller en afhængighed af hash, så er det et behandlingskrævende problem, som aldrig vil gå over af sig selv.
Det er vigtigt at søge professionel hjælp i form af behandling, terapi, samtaler mm. Der kan ofte være kraftige abstinenser og bivirkninger når man stopper med at ryge eller bruge hash, såsom søvnbesvær, mareridt, voldsomme natlige svedeture, rastløshed og irritation.
Det kan derfor være godt at finde et behandlingssted med støtte døgnet rundt.
Her er 6 tegn på et behandlingskrævende problem og hvis man kan nikke genkendende til nogle af dem, kan det være man har udviklet et hashmisbrug og dermed et behandlingskrævende problem.
På behandlingscenter Møllen kan du altid ringe helt anonymt og få hjælp til hashbehandling. Uanset om du selv er i tvivl om dit forbrug af hash, eller du som pårørende til en hashmisbrug har nogle spørgsmål.
Som forældre, kæreste eller anden nær pårørende til en hashmisbruger kan livet være meget frustrerende og det kan være næsten umuligt at få misbrugeren til at indse at der er et problem med hash. Som pårørende føler man sig ofte helt magtesløs og det er meget sjældent, en hashmisbruger vil erkende er der er et problem og selv gå i behandling.
Som pårørende til en med hashmisbruger behøver du ikke stå alene med dette problem. Du kan altid helt anonymt og gratis ringe til Møllen på 7026 1224 og få hjælp og rådgivning.
På behandlingscenter Møllen tilbyder vi en effektiv og evidensbaseret behandling af hashmisbrug. Vi laver et skræddersyet behandlingsprogram som er tilpasset den enkelte klient.
Vi tilbyder altid en helt gratis og uforpligtende samtale, hvor vi sammen kan tale om, hvilken behandling der vil være den bedste.
Gruppeterapi er en evidensbaseret form for psykoterapi, som er meget effektfuld.
Her deltager du, sammen med andre, hvor refleksion, indsigt i misbruget og de negative konsekvenser, er en del af løsningen, og hjælpen, i gruppen, til trods for ulig baggrund og forskellighed.
Gruppesamtaler og terapi er en effektiv løsningsmodel for personlig udvikling, større selvindsigt, positiv forandring og forståelse for forandring.
I din hashbehandling vil du modtage personlig terapi skræddersyet nøjagtigt til dig og dine behov.
Vores professionelle uddannede psykoterapeuter vil hjælpe dig gennem terapisamtaler, som afhjælper angst, stress, sorg, depression, traumer og andre mentale udfordringer.
Sideløbende med terapien bliver du tilbudt samtaler, som blandt andet skal understøtte din personlige udvikling og skabe det bedste resultat og udbytte i din behandling.
Igennem din behandling af hash vil der være undervisning og foredrag, som vil hjælpe dig til varig forandring og en ny måde at håndtere vanskelige situationer på.
Du vil få en større forståelse for det at have et hash misbrug eller hashafhængighed, hvilket vil hjælpe til forebyggelse af tilbagefald.
I din behandling af hashmisbrug vil du få personlige opgaver, som vil hjælpe dig på vej i din personlige udvikling. Opgaverne skaber handling, selvrefleksion og selverkendelse, som i målsætningen giver dig endnu flere værktøjer til din personlige udvikling.
Alle klienter i vores misbrugsbehandling bliver tilbudt familie og pårørende samtaler.
En meget vigtig del af behandlingen, hvor man som familie og pårørende får talt om de ting der fylder, og den vej får skabt muligheden for forandring sammen.
Alle familiesamtaler er forestået af en af vores professionelle misbrugsbehandlere og terapeuter.
Familie og pårørende behandling er en vigtig del af vores behandling af hash misbrug. Formålet med denne familiebehandling er at give de pårørende en bedre forståelse af sygdommen, misbrug og afhængighed, men også at få en bedre forståelse for, hvordan hele familien er påvirket af hashmisbruget.
Når du er færdig med din behandling på Behandlingscenter Møllen vil vi gerne støtte dig i din beslutning om at forblive clean igennem vores efterbehandling.
Det betyder at du får støtte og sparring det første år, en dag månedligt. Dette forløb skal hjælpe og forhindre tilbagefald og hjælpe dig på vej i din personlige udvikling.
Det eneste du ikke må gøre, er ikke at gøre noget
Behandling og Misbrugscenter Møllen
Kan med mere end 25 års erfaring hjælpe dig med alkoholbehandling, kokainbehandling, hashbehandling og medicinbehandling tilrettelagt efter den enkeltes behov.
Hvis du ønsker det, kan du lade dig indskrive helt anonymt.
Kontaktoplysninger
Oveblik over vigtige sider