Det eneste du ikke må gøre, er ikke at gøre noget
Vi bryder den nedadgående kurve gennem behandling efter Minnesotamodellen
Hej Birthe,
Jeg skriver til dig, fordi min storebror er alkoholiker, og jeg efterhånden har fået nok af hans opførsel overfor de mennesker han har omkring sig, som holder af ham.
Min bror er xx år, og har efter min overbevisning haft et alkoholproblem siden teenageårene. Han ved godt han har et problem, og refererer til sig selv som alkoholiker. Han skjuler ikke rigtigt at han drikker mere, og han forventer vi sørger for der er øl på bordet når han kommer på besøg. Hvilket vi også hidtil har gjort, da vi oftest kun ses til fx fødselsdage, hvor andre end den nærmeste familie er til stede, og der har vi ikke haft lyst til konfrontationer. Han er med jævne mellemrum stoppet med at drikke, fordi hans levertal er blevet for højt. Så stopper han indtil den er faldet til et normalt niveau, hvorefter han begynder igen.
I januar bedyrede han, at nu skulle det være nok. Han var træt af at have det dårligt altid, at kaste blod op og bare generelt være dårligt fungerende. Han begyndte derfor frivilligt igen på ambulant behandling på misbrugscentret. Han fik noget medicin til at tage abstinenserne (ved ikke hvilken medicin), og ville desuden henvende sig til sin læge for at blive sygemeldt og få en henvisning til en psykolog. Han er voldsomt deprimeret, og det vil han gerne have hjælp til. Jeg tror han er alkoholiker, fordi han har været deprimeret allerede i teenageårene, og så har medicineret sig selv med alkohol. Han blev sygemeldt, og var til lidt samtaler på misbrugscentret. Han har dog ikke meget tilovers for hvad de har at sige han mener han ved tingene ligeså godt som de gør, og at ingen kan hjælpe ham. Hans læge har dog nægtet at henvise ham til en psykolog, og har blot udleveret noget medicin til ham (igen ved jeg ikke hvad). Det slog ham selvsagt ud, at han ikke kunne få hjælp når nu han bad om den. Det er mit indtryk at han efter dette tilbageslag igen er begyndt at drikke mere og mere, og er i en rigtig dårlig forfatning efterhånden. Jeg tror han føler sig bekræftet i, at han ikke kan hjælpes, men er dømt til at leve sit liv på den måde han gør.
Jeg er bange for at miste min bror alt for tidligt. Jeg ved han er et godt menneske indeni, men det er ikke længere det menneske vi ser. Han er uhøflig, usympatisk, opmærksomhedskrævende og højtråbende. Jeg vil så gerne have, at han igen bliver det menneske, jeg ved han er inderst inde. Hjælpson, intelligent, til at regne med og stole på. Jeg er nået dertil nu, hvor jeg ikke længere har lyst til at have ham på besøg, Han sårer mine svigerforældre og min veninde og hendes 2-årige dreng, fordi han tilsyneladende ikke længere forstår hvordan man taler til andre mennesker. Og jeg orker det ikke mere. Jeg er gravid med termin i august og han glæder sig meget til at blive rigtig onkel (ikke kun for venners børn, men for hans søsters barn). Desværre ved jeg ikke hvor meget jeg har lyst til at han skal være sammen med min søn. Jeg stoler simpelthen ikke længere på ham.
Jeg er fortvivlet og ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg har set på Møllens hjemmeside, og har bestilt materiale derfra, for at få et overblik over omkostninger osv ved et ophold. Derefter må jeg se om jeg vil kunne hjælpe ham, med at betale for et ophold. Hvis altså han vil. Hvilket jeg ikke er sikker på.
Det blev en meget lang mail. Det beklager jeg. Det fylder meget for mig pt. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg lider selv af tilbagevendende depressioner og har ikke selv et kæmpe overskud, men jeg prøver at samle noget sammen for at hjælpe min storebror. Jeg vil gerne beholde ham i mange mange år endnu.
På forhånd tak fordi du har læst denne lange beretning… Jeg ved ikke hvad jeg tror jeg får ud af at skrive, men det er rart at få det nedfældet lidt på skrift, til en som arbejder med mennesker med samme problem som min bror.
Mvh H
Kære H
Tak for din mail
Jeg vil starte med at fortælle at jeg selv har været gift med en alkoholiker i mange år, så jeg kan sagtens forstå dine frustrationer og jeg kan forstå at din mail er lang, for når man først kommer i gang med at fortælle om det så har man meget, man skal af med.
For mig at se er din bror et klassisk eksempel på en alkoholiker. Han skjuler det ikke længere og han forventer at der er øl på bordet. Du skal ikke gøre som han forventer du skal gøre som du har lyst til!
Du skriver også at du rigtig gerne vil have at din bror kommer i behandling hvis han har lyst. Det er sådan Heidi, at hvis det skal være et spørgsmål om hvad han har lyst til vil han næppe få den rigtige hjælp og det kan tage rigtig lang tid. Du skal tage en snak med dig selv om hvilken form for hjælp du synes han skal have og så kan vi arbejde hen mod en professionel behandling. Jeg vil opfordre dig kraftigt til at du tager en snak med mig eller Kim, så kan vi sagtens få din bror motiveret til at tage imod behandling.
Jeg kan godt forstå at du synes det er frustrerende. Din bror er hos egen læge og bliver medicineret og nu har han bedt lægen hjælpe ham med en sygemelding og om at henvise ham til en psykolog.
Du skriver at din bror er blevet vred over at lægen ikke vil give ham den hjælp som DIN BROR SELV synes han skal have. Det er meget, meget typisk, at han vil have det han vil, og have det han mener er godt for ham. Men det er ikke altid sådan virkeligheden er. Det er meget vigtigt, at du, Heidi, får sagt fra overfor din bror. At du siger hvad du vil være med til og ikke vil være med til.
Du har sikkert ofte oplevet at tænke på når der skal være familiesammenkomster. Allerede inden sammenkomsterne tænker du hvordan har han det nu, hvordan er han når han kommer og hvordan opførere han sig.
Allerede inden en sammenkomst tillader du din bror at bestemme over dine følelser. Hvis du ikke har lyst til at invitere din bror, så lad være. Og sig til ham hvorfor du ikke inviterer ham fordi du bryder dig ikke om den måde han opfører sig på, at han er alkoholiker, og at han skal have noget hjælp.
Det er langt det bedste at gøre det er dig der skal bestemme hvad du vil være med til i dit liv. Jeg kender også fornemmelsen af at man gerne vil have det menneske tilbage som man kender. Din bror som sikkert er et følsomt og intelligent menneske og I har sikkert haft mange gode tider sammen, men nu har alkoholen taget over og det er alkoholen du skal sige fra over for, ikke din bror.
Du har et rigtig godt kort på hånden til at hjælpe ham i behandling. Det er som du skriver, at du er gravid, og at han skal være onkel. Jeg kan ikke forestille mig at du synes at dit barn skal passes af sin onkel, som er påvirket af alkohol. Det vil ikke være forsvarligt af dig. Og dit barn bliver dit ansvar, så der er det meget vigtigt at du får sagt fra at han kan ikke få lov til at være sammen med sin nevø/niece når han drikker. Du skriver at din bror har depression.
Det er sådan at i kølvandet med alkohol kommer der ofte depressionslignende tilstande. Hvis depressionen er alkoholrelateret, så kan antidepressiv medicin og/eller psykologhjælp ikke hjælpe. Når man har en depression mangler man et signalstof i hjernen der hedder Serotonin, man får lykkepiller/antidepressiv som skal hæve Serotoninspejlet, men alkohol sænker Serotoninindholdet så balancen vil aldrig komme.
Derfor er det vigtigt at han får noget professionel hjælp og terapi til at lære at leve livet på livets betingelser, bare som værende din bror og have det godt med at være din bror. En alkoholbehandling her på Møllen koster en bondegård, jeg ved det. Men der findes mange former for økonomisk støtte. Det kan være en sundhedsforsikring, det kan være en fagforening, der findes mange muligheder. Det allerbedste er at du ringer til mig på 7026 1224.
Jeg har mange års erfaring vedrørende økonomien og hvilke muligheder der er. Det er også sådan at der er en forening der hedder ”Møllens Venner” hvor man kan få et lån, godt nok et mindre lån, men det er omkostningsfrit og man kan selv sætte afdragene, så der er muligheder.
Men det er meget nemmere at du ringer til mig, så vi kan få en snak om det.
Jeg ved du er fortvivlet og kan forstå det, men H……, den holdning med at en alkoholiker selv skal ville i behandling, ja undskyld, det er faktisk den holdning der slår de fleste alkoholikere ihjel.
Hvis din bror selv ville og selv var i stand til det, så var han jo gået i behandling noget før. Din bror ved godt det her ikke er ok. Han ved godt at det kun går en vej og han får det dårligere og dårligere men han formår ikke selv at finde den hjælp han skal til. Jeg håber at høre fra dig!! Mit mobilnr. er 29 27 46 18
Kærlig hilsen
Birthe
Det eneste du ikke må gøre, er ikke at gøre noget
Behandling og Misbrugscenter Møllen
Kan med mere end 25 års erfaring hjælpe dig med alkoholbehandling, kokainbehandling, hashbehandling og medicinbehandling tilrettelagt efter den enkeltes behov.
Hvis du ønsker det, kan du lade dig indskrive helt anonymt.
Kontaktoplysninger
Oveblik over vigtige sider