Det at komme hjem fra Møllen startede for mit vedkommende nogle uger før udringningen, specielt i tankerne, men også i praksis ved familie og arbejdsgiversamtalerne. Begge disse samtaler forløb i en god og positiv ånd, når der tales om det at vende retur. Det stod klart for mig at min arbejdsgiver glædede sig til at få mig retur, i en ny og forbedret udgave.
Men se så let overbeviser man ikke en tidligere misbruger i bedring, hjernen hørte nok hvad der blev sagt, men startede da straks det den var bedst til, sine egne små fantasier og historier. Begyndte langsomt at sætte gang i mere negative, og for hjernen, kreative tanker.
Kollegaerne ville da gøre nar af sådan en som mig, en som ikke kunne tage sig sammen og bare drikke socialt ???
Hvordan skulle en hel julefrokost gå uden ALKOHOL ??? gys gys
Hvordan skulle fredagsøllen sammen med kollegaerne på nogen måde blive hyggelig
Hvordan skulle jeg klare, at alle kollegaer ville spørge ind til min alkoholisme og ville de overhovedet kunne forstå hvad det var jeg havde været igennem ?
Hvordan skulle jeg erobre de arbejdsopgaver jeg havde inden behandling tilbage, nu hvor de øvrige havde opdaget hvor spændende opgaver jeg havde ???
Selvom jeg delte mine frustrationer med de dygtige behandlere og medklienter og de efter bedste evne forsøgte, at fortælle mig, at det ville blive meget mere positivt end jeg nu forestillede mig, ja så forstod det fornuftige jeg det skam godt men ego’et ville ikke accepterer den slags .
Manglede Ego’et stof kunne den jo gentage sit spind med familien
Hvordan ville min kone klare jeg kom tilbage, ville det blive et evigt kontrol af mig ?
Havde mine børn tilgivet mig og havde de mon taget mere skade at mit alkoholproblem end jeg var klar over ?
Ego’et fortsatte sine spind, og jeg måtte igen mærke uro i systemet, sindsroen var i fare og nattesøvnen blev igen en urolig sag.
Heldigvis blev det aftagende, med god hjælp fra medpatienterne og behandlere, inden jeg skulle ringes ud. Jeg forlod Møllen i en fantastisk sindsro og med STOR tro på at det skulle blive et fantastisk nyt liv jeg skulle ud og have.
Efter et par meget skønne dage hjemme i familiens skød, fyldt med kærlighed og ros for det jeg havde gjort, kom dagen hvor jeg skulle starte på mit job igen.
Jeg startede dagen med mine nye ritualer, var i god balance med mig selv om morgenen, og følte mig så klart til at komme tilbage.
Havde lovet at tage rundstykker med til vores morgenmøde, og også aftalt med min leder at jeg skulle starte mødet med at fortælle om mit ophold.
Rolig, afklaret og forventningsfuld går jeg ud til min bil og gør mig klar til den lille times kørsel jeg havde til jobbet.
Starter og køre til bageren og så ud på motorvejen.
Så starter ego’et igen :
hvorfor har du ikke fået forberedt dig på hvad du skal sige om behandlingsforløbet ?
Hvordan vil du tackle Hans som helt bestemt ikke har sympati for alkoholikere ?
Hvad med alle de ”skæve” blikke du vil få og de bagtaler dig helt bestemt ?
Ja så begyndte kroppen også at reagerer med uro, nervøsitet og angstens sved. Det ville ALDRIG ALDRIG gå godt. Tanker om at vende om og køre hjem var med i mine overvejelser.
Kommer frem til jobbet. Parkerer bilen og går med noget nervøse ben og usikkerhed i hele kroppen mod indgangen.
Jeg mærker sveden og høre ego’et hviske til mig : Flygt Flygt, men heldigvis siger min fornuft også nogle positive ting om at jeg kan det, har lært det, og bruger så det jeg ved virker på mig – Sindsrobønnen mens jeg går hen og åbner døren nu i en meget bedre udgave omend stadig usikker og nervøs.
Døren når næppe at gå op før mit blik fanger et banner hvor der står : ”VELKOMMEN TILBAGE IB” og alle mine kollegaer står i en halvcirklen rundt og klapper med flag i hånden.
Følelsen som jeg gik ud af Møllen med vender nu tilbage, og da de så en efter en kommer og giver mig et stort kram og siger velkommen tilbage og super godt gået så mærker jeg en kraft i kroppen som bare er helt ubeskrivelig og så kærlig. Jeg ved nu at alle de tanker jeg har brugt tid og kræfter på, er dejlig spildte.
Jeg overvældes af taknemmelighed og glæde, ved jeg har verdens bedste arbejdskollegaer, og vigtigst at jeg føler mig accepteret som jeg er nu, en SÅ overvældende følelse i hele kroppen.
Nu behøver jeg næppe, at sige, at min fortælling om mit behandlingsforløb blev modtaget positivt og der var en stor positiv nysgerrighed om det jeg havde gennemgået. Jeg fik alle de opgaver tilbage som jeg havde før behandlingen.
En fantastisk start på mit nye liv og den nye start på jobbet.
Julefrokosten blev heller ikke noget problem for mig, jeg fandt ud af at jeg faktisk havde kollegaer der heller ikke drak 😉
Så for mig blev alle de fantasier og tanker jeg havde, gjort til skamme, og oplevelsen lærte mig at præcis dette skulle der arbejdes mere med – hjernen skulle lære at tage afsæt i positive tanker.
KEEP IT SIMPLE