Alkohol er et giftigt stof, som er forbundet med flere end 60 forskellige sygdomme med kort- og langsigtede konsekvenser. Sundhedstyrelsen, Statens Institut for Folkesundhed og Center for Rusmiddelforskning har undersøgt de sundhedsskadelige aspekter ved brug og storforbrug af alkohol. Vi bringer her uddrag af disse undersøgelser:
Forbrug og indtag
Statens Institut for Folkesundhed angiver i deres notat “Alkoholforbrug i Danmark” fra september 2008, at 860.000 danskere er storforbrugere af alkohol:
- 860.000 er storforbrugere af alkohol og drikker over Sundhedsstyrelsens maksimale genstandsgrænse på 14 genstande om ugen for kvinder og 21 genstande om ugen for mænd.
- 585.000 har et skadeligt alkoholforbrug, der giver fysiske og psykiske skader (herunder skadet dømmekraft og adfærd).
- 140.000 er alkoholafhængige, med et tvangsmæssigt ønske om at drikke, på trods af skadelige følger.
I en række udmeldinger i 2010 om alkohol fastslår Sundhedsstyrelsen:
- Intet alkoholforbrug er risikofrit for dit helbred
- Drik ikke alkohol for din sundheds skyld
- Du har en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et forbrug på 7 genstande om ugen for kvinder og 14 for mænd
- Du har en høj risiko for at blive syg på grund af alkohol hvis du drikker mere end 14/21 om ugen
- Stop før 5 genstande ved samme lejlighed
- Er du gravid – undgå alkohol. Prøver du at blive gravid – undgå alkohol for en sikkerheds skyld
- Er du ældre – vær særlig forsigtig med alkohol
Alkoholforbruget i Danmark har igennem de seneste 30 år konstant været et af de højeste i Europa; omkring 12 l ren alkohol pr. voksen dansker pr. år. Under dette gennemsnitlige salgstal, der ville betyde, at hver dansker i gennemsnit drak 2 genstande om dagen, gemmer der sig store skævheder. 20 % af befolkningen drikker 80 % af den alkohol, der konsumeres i Danmark.
Den danske alkoholkultur går i arv. Danske børn drikker typisk alkohol første gang, når de er 13 år. Danske unge drikker mere og hyppigere end unge i andre europæiske lande.
Konsekvenser af storforbrug
Hvert år er mindst 6,300 dødsfald i Danmark relateret til alkohol, baseret på tilgrundliggende og medvirkende dødsårsager. Det svarer til 20 dødsfald i døgnet.
I Sundhedsstyrelsens rapport om genstandsgrænser er anført, at ca. 24 % af trafikulykker med dødelig udgang er alkoholrelateret, og at alkohol er medvirkende årsag til ca. 50 % af alle trafikdødsfald.
Alkohol resulterer hvert år i 50.000 tabte leveår for mænd og 20.000 for kvinder.
Alkohol er årsag til et tab i danskernes middellevetid på et år og fire måneder for mænd og 6-7 måneder for kvinder.
Personer, der drikker over genstandsgrænserne, dør i gennemsnit 4-5 år for tidligt.
Personer, der dør på grund af alkohol, mister 23-24 års levetid.
Mænd, der overskrider genstandsgrænsen, kan forvente fem færre leveår uden langvarig belastende sygdom end mænd, der ikke overskrider genstandsgrænsen.
For kvinder er det knap et år.
Alkohol er relateret til 28.000 hospitalsindlæggelser årligt, 10.000 skadestuebesøg og 72.000 ambulante besøg.
Personer, der drikker over genstandsgrænserne, har hvert år mere end 150.000 ekstra kontakter til alment praktiserende læge, 80 % af tilfældene blandt mænd.
For alle målene for helbredskonsekvenser er alkoholproblemet størst for mænd.
Der er mindst dobbelt så mange tilfælde blandt mænd som blandt kvinder.
Samfundsomkostninger
Alkohol medfører et årligt merforbrug i sundhedsvæsenet på 947 mio. kr. til behandling af alkoholrelaterede lidelser. Sundhedsvæsenet opnår en årlig besparelse på 350 mio. kr. som følge af tidlig død og sparet fremtidigt forbrug. Sundhedsvæsenets årlige nettoomkostninger relateret til alkohol er således 597 mio.
Hvert år er der 500 tilfælde af helbredsbetinget førtidspension relateret til alkohol.
Personer, der drikker over genstandsgrænserne, har hvert år 325.000 ekstra sygefraværsdage, næsten alle sammen blandt mænd.
Danskernes alkoholforbrug koster samfundet ca. 10 mia. kr. om året. Udgifterne går først og fremmest til behandling og til den sociale sektor. Hertil kommer et produktionstab fordi et stort forbrug af alkohol ikke længere gør det muligt at arbejde på grund af sygdom eller død.
Konsekvenser for pårørende
Ifølge Sundhedsstyrelsen har 1/3 af danskerne et menneske med alkoholproblemer i familien – enten i kernefamilien eller blandt andre familiemedlemmer.
Mindst 120.000 børn vokser op i en familie med et alkoholproblem.
- 10 pct. vurderes at være behandlingskrævende i børnepsykiatrisk regi
- 40 pct. har symptomer på forskellige former for psykiske belastninger
- 50 pct. udviser på undersøgelsestidspunktet ikke symptomer og adskiller sig ikke fra kontrolgruppen (Helene Bygholm 2000)
Derudover ved man at:
- 1/3 af voksne børn fra familier med alkoholproblemer selv udvikler et alkoholproblem
- ca. 1/3 af voksne børn oplever psykiske vanskeligheder som angst, depression og spiseforstyrrelser.
TUBA (terapi- og rådgivningstilbud til unge, der er børn af forældre med et alkoholmisbrug) står bag en undersøgelse, hvor de har spurgt 1.000 voksne mellem 20 og 40 år, om alkohol var et problem i deres opvækst. 20 procent svarer, at de »i nogen grad« eller »i høj grad« har oplevet deres forældres drikkeri som problematisk. Denne undersøgelse viser altså at det drejer sig om omkring 250.000 børn.
Helle Lindgård, 2002
Kopi fra hope
