Vi bryder den nedadgående kurve gennem behandling efter Minnesotamodellen

Ring Anonymt
Døgntelefon

Alkohol øger risikoen for kræft

Alkohol danner kræftfremkaldende nedbrydningsprodukter

Kræft kan opstå, hvis en celle et sted i kroppen begynder at dele sig uden kontrol.

Alkohol danner kræftfremkaldende nedbrydningsprodukter.

Når leveren nedbryder alkohol, dannes en række nedbrydningsprodukter – bl.a. acetaldehyd – som er kræftfremkaldende.

Acetaldehyd påvirker DNA-dannelse og DNA-reparation.

Alkohol forstærker virkningen af andre kræftfremkaldende stoffer, såsom tobak.

Risikoen for at få kræft øges, hvis man er udsat for andre risikofaktorer samtidig med, at man drikker alkohol.

Især er kombinationen af rygning og alkohol farlig, fordi alkohol sandsynligvis forstærker den kræftfremkaldende virkning af tobak.

Hvis man både ryger og drikker, øger man den relative risiko for kræft i mundhule, svælg, spiserør og strubehoved mellem 10 og 100 gange i forhold til personer, der hverken ryger eller drikker.

Faktisk skal man gange kræftrisikoen for tobak med kræftrisikoen for alkohol med hinanden – ikke blot lægge den sammen – for at udregne den samlede kræftrisiko for en person, der både ryger og drikker meget.

Alkohol påvirker kvindelige kønshormoner

Alkohol påvirker nogle af de kvindelige kønshormoner, så niveauet stiger, og dette er forbundet med en øget risiko for brystkræft.

Alkohol ændrer omsætningen af folat i kroppen.

Indtagelse af alkohol har en negativ indflydelse på kroppens evne til at optage og omsætte folat. Folat er vigtig for en optimal funktion af DNA og herigennem kontrol af de gener, der har betydning for udvikling af kræft.

Alkohol er årsag til mange former for kræft. 

Alkohol forårsager typisk kræft i de organer, der kommer i direkte kontakt med alkoholen – det vil sige fra mund til endetarm.

Hvis man drikker alkohol, øger man derfor risikoen for at få kræft i:

  • Struben
  • Mundhulen
  • Svælget
  • Spiserøret
  • Leveren
  • Brystet
  • Tyk- og endetarmen

Jo mere alkohol, jo højere risiko.

Risikoen for at udvikle kræft bliver større, jo mere alkohol man drikker.

I forhold til kræftforebyggelse er det altså bedst slet ikke at drikke alkohol.

Specielt for brystkræft har man fundet, at kræftrisikoen stiger allerede ved et lavt alkoholforbrug (1-2 glas om dagen).

Det spiller tilsyneladende ingen rolle, om man drikker vin, øl eller spiritus – risikoen er den samme.

Forskning viser, at det altid kan betale sig at skære ned, hvis forbruget af alkohol er for stort.

Mange danskere er storforbrugere af alkohol.

I følge Sundhedsstyrelsens har man en høj risiko for at blive syg af sit alkoholforbrug, hvis man drikker mere end 21 genstande om ugen som mand og 14 genstande om ugen som kvinde.

9 procent af de danske mænd drikker mere end 21 genstande om ugen. 5 procent af de danske kvinde drikker mere end 14 genstande om ugen.

Der er i Danmark flere mennesker med et stort alkoholforbrug sammenlignet med mange andre lande.

Selvom man ser bort fra ’storforbrugerne’ af alkohol, så er der mange danskere, der drikker mere end Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Dette gør alkohol til en vigtig risikofaktor.

Vidste du…?

At en genstand indeholder cirka 12 gram alkohol. Det svarer til fire cl. spiritus, en almindelig øl eller et glas vin.

Forebyggelse: Begræns dit forbrug af alkohol

Alkohol skal nydes med måde. Man bør begrænse sit alkoholforbrug – uanset om det drejer sig om vin, øl eller spiritus.

Intet forbrug af alkohol er uden risiko, og man bør ikke drikke alkohol for sin sundheds skyld.

Ifølge Sundhedsstyrelsen har man en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et forbrug på:

  • 7 genstande om ugen for kvinder.
  • 14 genstande om ugen for mænd.

Drikker man mere end 7 genstande om ugen som kvinde og mere end 14 genstande om ugen som mand, har man en høj risiko for at blive syg af sit alkoholforbrug.

Sundhedsstyrelsen anbefaler også:

Højst 5 genstande ad gangen.
Børn og unge bør ikke drikke alkohol, ligesom gravide og personer med visse sygdomme helt bør holde sig fra at drikke alkohol. Det samme gælder personer, der tidligere har haft et overforbrug.

Er du i tvivl, så tal med din læge.

Tekst: Anne-Mette Arvad Hansen
Kilder: Tjønneland A et al. Alcohol intake, drinking patterns…., Cancer Causes Control 2003  

Related Posts

Alkoholafhængighed

Hvad er alkoholafhængighed? Alkoholafhængighed, også kendt som alkoholisme eller alkoholmisbrug, er en kronisk progressiv sygdom præget af en ukontrollabel trang