Oversigt

Har du, eller en du kender, brug for professionel hjælp?​

 
​Du kan altid ringe døgnet rundt på:

phone_2 70 26 12 24

Før du gør noget, se her!

Alkoholisme er årsag til depression - ikke omvendt!

Til alkoholikerens pårørende

Som pårørende til en alkoholiker er det næsten en uoverskuelig opgave at motivere vedkommende til at gå i behandling. De pårørende gør mange forsøg, men ofte opnås kun løfter eller halvhjertede forsøg fra alkoholikeren. Løfterne fremsættes ofte når alkoholikeren føler at den pårørende er ved at "stå af", måske ligefrem er ved at forlade vedkommende.

I sådanne situationer lover alkoholikeren typisk at stoppe drikkeriet, lover bod og bedring, tager måske antabus i en periode, men før eller siden starter drikkeriet igen! Der kan gå en uge, en måned, måske et helt år, men det starter igen! 

Problemet er, at alkoholikeren ikke har været i en regulær alkoholbehandling og lært, hvordan han eller hun kan undgå at begynde drikkeriet igen, når der opstår problemer i livet. Og der opstår altid problemer!

Du kan ringe og få gratis og anonym vejledning på vores døgntelefon 70 26 12 24

Du kan også skrive til Birthes Brevkasse ​eller ringe til Birthe på hendes mobil: 29 27 46 18

Opbygning af motivation

Alkoholikeren må stilles nogle konsekvenser i udsigt, hvis ikke vedkommende er indstillet på at gøre noget ved sit alkoholproblem. Et samspil mellem familie, venner og behandlingscenter er her særdeles effektivt. Ring derfor for rådgivning, når du som pårørende har fået NOK.

Du skal ikke fremsætte løfter som: "Jeg vil gøre alt for dig, hvis du holder op med at drikke". Det virker simpelthen ikke, da alkoholikeren har en sygelig trang til alkohol. Alkoholikeren vil måske love at holde op og holder dette et stykke tid, men vil, hvis vedkommende ikke kommer i behandling, ALTID begynde at drikke igen.

Professionel hjælp til misbrug

Du må som pårørende erkende, at du har brug for hjælp til at få alkoholikeren i behandling for sit problem. På Møllen tilbyder vi gratis rådgivning og vejledning i motivations fasen. For at motivere rigtigt er der nogle ord som ikke må bruges, og vendinger som skal bruges.

Ofte er beslutsomhed, kombineret med de rette ord, tilstrækkelig til at bringe alkoholikeren i behandling. Hvad der skal gøres i den konkrete situation, afhænger af de faktiske forhold, og de er derfor individuelle.

Rådgivning før du gør noget er meget vigtig! - Ring og få rådgivning på vores døgntelefon 70 26 12 24

Ultimatum - Intervention

Vi tilbyder at hjælpe med en intervention når forudsætningerne er tilstede. Ved en intervention kommer vores professionelle Interventionist​​ og taler med familien og vennerne til alkoholikeren. Det aftales hvor og hvordan, alkoholikeren skal stilles overfor et valg. Forarbejdet til en intervention er meget grundigt. Det er vigtigt at alle der deltager er særdeles godt forberedt og psykisk klar til at deltage. En intervention er kun muligt når en del af familien er indstillet på at hjælpe og det er vigtigt at alkoholikeren ikke ved noget om interventionen på forhånd.

Familie og/eller venner, arbejdsgiver er altid velkomne til at komme på et gratis og uforpligtende forbesøg på Møllen, for at få en snak om, hvordan situationen bedst kan gribes an.​

Du må aldrig give en alkoholiker et valg - stil et ultimatum!

  • Du må aldrig give en alkoholiker et valg. Stil et ultimatum!

  • Du må aldrig gå på kompromis med din beslutning.

  • Du må aldrig true med noget du ikke kan/vil holde.

  • Du må ikke lytte til alkoholikerens manipulationer såsom: ”Så kan jeg tage livet af mig”, ”så ser i mig aldrig mere”, alkoholikeren fælder krokodille tårer eller ”elsker i mig ikke mere?”.

  • Du må aldrig nogensinde lave en konkret intervention, uden at der er en professionel og erfaren person med som også har terapeutisk baggrund.

  • Ring til Møllen og hør mere om interventioner

Og husk - Det eneste du ikke må gøre er: INGENTING

Det eneste du ikke må gøre, er ikke at gøre noget​

Behandlingscenter Møllen

Kort beskrevet

Alkoholafvænning og behandling tilrettelagt efter den enkeltes behov.

​Hvis du ønsker det, kan du lade dig indskrive helt anonymt.

,

Persondatapolitik

Kontaktoplysninger

Alsted Skovvej 5
​7160 Tørring​

,

DØGNTELEFON

Telefon: 70 26 12 24

E-mail: info@mollen.dk